Sivhuset rummer 145 mikroboliger med eget køkken og bad, komplet hvidevarepakke, hems, gode opbevaringsløsninger og mulighed for egen terrasse eller altan. I boligvælgeren kan du gå på opdagelse i de forskellige boligtyper, plantegninger og placeringer.
Lejeboligerne spænder mellem 25 og 39 kvadratmeter. Hver lejlighed indeholder en hems med soveplads og en integreret opbevaringsløsning, hvortil der er adgang via en trappe. Dette udvider hjemmet og giver mange muligheder.
Det er muligt at flytte ind i Sivhuset fra d. 15. august 2025. Vi ser utroligt meget frem til, at de første beboere flytter ind på adressen og skaber sprudlende liv i Sivhuset.
Projektet bliver opført som lejeboliger, og den fremtidige ejendomsadministration varetages af ejsingholm ApS.
Boligerne udlejes af ejsingholm ApS og danbolig Aarhus projektsalg og udlejning.
Bygherrer: Lokesvej 8 ApS
Totalentreprenør: Raundahl og Moesby
Bygherrerådgiver: Norconsult
Arkitekt: AART Architects
Ingeniør: Ingeniørerne
Huslejepriserne starter fra 5.350 kr. om måneden. Du kan se de konkrete lejepriser i boligvælgeren.
Udlejningen af Sivhuset er skudt i gang. Kontakt os her, hvis du allerede ved, at du bare skal have fingrene i en bestemt lejlighed, eller du gerne vil vide mere om konceptet.
Skriv dig op på interesselisten, hvis du vil være den første til at modtage fremtidige opdateringer, ellers anbefaler vi, at du holder et vågent øje med hjemmesiden, som vi reviderer løbende. Hvis du har spørgsmål, som du ikke kan få besvaret her på siden, er du selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os.
Sivhuset egner sig i særdeleshed godt til unge eller studerende, som gerne vil bo i veldisponerede og nytænkende lejligheder tæt på byen. Grundet størrelsen er lejeboligerne ikke dele- eller familievenlige, hvorfor de kun egner sig til enlige eller kærestepar.
Der er etableret en trappe fra opholdsstuen til hemsen. Lejlighederne egner sig derfor ikke til gangbesværede.
Sivhuset byder på en række aktivitetstilbud og fællesarealer, der gør hverdagen sjovere og hyggeligere for alle beboere – herunder fælleskøkkener, tagterrasser med orangeri, lounge med kaffestation, kreativt værksted, fitness og meget andet. Læs mere her.
Det er ikke muligt at leje en p-plads til sin bil i Sivhuset. I kælderen er der etableret cykelparkering, hvor din cykel kan parkeres i læ for regn og blæst. Der er adgang til kælderen via cykelelevator eller sliske. Derudover opføres der udendørs cykelparkering i gårdmiljøet.