Skriv dig på interesselisten
Fuld fart på

Fællesskabet

Mikroboliger = max hygge

Sivhuset er bygget op omkring flere fællesfaciliteter, som er designet til at fremme det sociale liv og nærværet i hverdagen. I Sivhuset handler det ikke blot om at bo side om side med sine naboer, men at komme ind under huden på dem. Vi bygger rammerne, så du får de bedste betingelser for samvær, velvære og tryghed.

Fællesfaciliteter

Lounge på 3. sal

Her må tempoet gerne sænkes lidt. Find en god bog frem, slå dig ned og nyd udsigten, eller brug loungen til en hyggelig aften og en lille fest med de andre i huset. Et rart sted at mødes – eller bare lande efter en lang dag.

Fælleskøkken

I det rummelige fælleskøkken kan du samle dine naboer til en uhøjtidelig og spontan fredagsbar eller nyde temaaftener med mad fra hele verden. Fælleskøkkenet er Sivhusets kulinariske og festlige midtpunkt, hvor der er plads til spontan råhygge, madlavning og sammenkomster.

Orangeri og tagterrasse

På toppen af Sivhuset finder du to orangerier med tilhørende tagterrasser. Her kan du slå dig ned i de aarhusianske solstråler og nyde udsigten over det omkringliggende landskab. Vær forberedt på at blive ramt af en ægte hyggestemning, når du kigger over kolonihaverne.

Multirummet

I multirummet er der plads til både sved på panden og ro i kroppen. Snup vægtene, hop på en af maskinerne, rul yogamåtten ud – eller udfordr naboen til en omgang basket. Om du er til tunge løft, downward dog eller bare et par skud på kurven, bestemmer du helt selv tempoet.

Træningsrum

Mangler du at få sved på panden efter en lang dag foran computerskærmen eller studiebøgerne? I Sivhuset kan du få pulsen op i det fælles træningsrum, som indeholder basis træningsudstyr. Nu er der igen dårlige undskyldninger for ikke at holde liv i sunde træningsrutiner.

Tid til en dyst

Har du brug for en energifyldt pause fra den benhårde eksamenslæsning, eller har du en håndfuld gæster på besøg, der trænger til et sjovt sceneskift? Snup et bat ved bordtennisbordet eller kast jer ud i en omgang floorball i kælderen. Her kommer alle hurtigt op på dupperne, når I dyster med eller mod hinanden.

Lounge med kaffestation

I kælderen finder du vores lounge – et afslappet sted til både hygge og fællesskab. Slå dig ned til en filmaften, snup en øl over et spil skak eller hent en frisk kaffe fra kaffecyklen. Her er plads til at hænge ud, koble af og måske lære en ny nabo at kende.

Sauna med udsigt

Her kan du få varmen og samtidig nyde en ret fantastisk panoramaudsigt over Aarhus. Læn dig tilbage, lad skuldrene sænke sig og se byen fra oven, mens saunaen gør resten. Et lille pusterum i hverdagen – og nok et af de steder, hvor man gerne bliver siddende lidt længere.

Gæstebolig

I Sivhuset gemmer sig en gæstebolig med eget badeværelse og køkken, som du mod betaling kan booke. Det er guld værd, så dine gæster kun behøver at gå få minutter, når dynerne og hovedpuderne kalder. Ved booking sørger du selv for rengøring og sengelinned/håndklæder/plejeprodukter.

Mødelokalet

Får du besøg af studiegruppen i den stressende eksamenstid? Eller har du et drønvigtigt møde på dit arbejde med en samarbejdspartner? Så kan du booke mødelokalet, hvor arbejdsroen og flittigheden langsomt sænker sig over dig.

Skriv dig på interesselisten

Skriv dig op her
"Sociale relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for vores livskvalitet, og selv lette relationer – som at hilse på naboer og sludre med kioskejeren – har en markant positiv effekt" 
Kilde: 'Vores livskvalitet' af Realdania (2025) 
I regn og slud 

skal cyklen ud

Vi ved, at cyklen er et transportmiddel, som står aarhusianernes hjerter nær. I Sivhuset gør vi derfor en stor indsats for at gøre cykellivet attraktivt og nemt – så du kan suse ubesværet rundt hele året. Der etableres en cykelelevator og en sliske fra gården til kælderen, som fører dig ned til et aflåst parkeringsområde, hvor cyklen kan stå i læ. I forlængelse heraf finder du også et cykelværksted, så du kan pumpe luft i de flade dæk, spænde bremserne eller noget helt tredje. Og måske du kan få gode cykelråd med på vejen fra andre beboere? 

Vi tør næsten godt love, at de firhjulede beboere i Sivhuset kommer til at køre som smurt. 

Interesseliste
Det grønne

gårdmiljø

Sivhuset består af fem bygninger, som samler sig rundt om et frodigt gårdmiljø. I det åbne gårdområde finder du flere mindre oaser, hvor du kan slå dig ned i både sol og skygge. Der er indtænkt forskellige planter og træer, som harmonerer med områdets natur og bidrager til biodiversiteten. 

Gårdmiljøet er ideelt, hvis du har inviteret vennerne på en hjemmelavet picnic med friskbagte pizzasnegle og lemonade, eller hvis du har behov for et stille øjeblik med en podcast i ørene, mens du iagtager livet, der udfolder sig på eller omkring ejendommen.   

Du er inviteret til vores

fællesskabsunivers

I Sivhuset får du adgang til det interne fællesskabs-univers Heynabo. På den sociale platform kan du bl.a. booke udvalgte fællesfaciliteter og oprette dine egne begivenheder. Det kan være, at du har nogle gode idéer gemt i ærmet, som du vil dele med andre – for eksempel en brætspilsaften, en løbeklub eller en entusiatisk surdejsgruppe. 

Du vil også finde tilbagevendende arrangementer, som udlejer sørger for at stable på benene. Du kan bl.a. deltage i fællesspisning, søndagsmorgenmad og den årlige julefrokost. Det eneste, du skal gøre, er, at medbringe det gode humør, så sørger de for resten!

Interesseliste

Udfyld venligst nedenstående formular for at blive skrevet op på Sivhusets interesseliste. Når du er registreret, sørger vi for, at du modtager nyheder om projektet, så du altid er opdateret.

Venteliste

Udfyld nedenstående formular og kom på vores venteliste.

Fremvisning

Udfyld venligst formularen herunder, hvorefter en af vores medarbejdere vil kontakte dig med henblik på at finde et tidspunkt til en fremvisning.

Trin 1 af 2

Tilmelding til arrangementet:

Fællesskabet

Interesseliste

Udfyld venligst nedenstående formular for at blive skrevet op på Sivhusets interesseliste. Når du er registreret, sørger vi for, at du modtager nyheder om projektet, så du altid er opdateret.

Åbent hus

Udfyld venligst formularen herunder for at tilmelde dig til et af vores åbent hus-arrangementer i Sivhuset, hvor du bl.a. kan besøge en færdig prøvebolig.

Kontakt os

Skriv din forespørgsel i formularen herunder. Vores medarbejdere gør deres bedste for at besvare din henvendelse hurtigst muligt.