Meld dig tilåbent husellerfremvisning
Bliv klogere på

Boligerne

25 - 39m²
1 værelse
Hems
fra 5.350 kr.

Stort liv på færre kvadratmeter

I Sivhuset tør vi godt love dig, at ét værelse er alt, hvad du behøver. Det handler ikke om størrelsen, men derimod de multifunktionelle løsninger, som får pladsen til at tilpasse sig lige netop dine behov. Du får et gennemtænkt hjem, hvor hver enkelt krog er skabt for at give dig mere plads til livet – uden spildplads, uden kompromiser.

Smil i stor stil

Boligerne i Sivhuset er designet til dig, som ønsker plads til både fordybelse og fællesskab. I lejligheden har du alt, hvad hverdagen kræver – og mere til. Du kan sidde alene med en nervepirrende bog i hånden eller byde naboer velkomne med åbne arm. I Sivhuset er der plads til forskellige temperamenter og personligheder. 

Meld dig til åbent hus eller fremvisning!

6 dage til åbent hus!

I øjeblikket kan du tilmelde dig til åbent hus hver søndag fra kl. 12.30 til 13.00. Hvis tidspunktet passer dårligt i din kalender, kan du selvfølgelig også booke en personlig fremvisning. 

Åbent husFremvisning

Billeder fra boligerne

Hvad indeholder mikroboligerne?

  • Fuldtudstyret køkken (inkl. kølefryseskab, ovn, opvaskemaskine og kogeplader)
  • Badeværelse med bruseniche i glas (inkl. kombineret vasketørremaskine)
  • Opholdsstue med plads til spisebord/sofa
  • Hems med soveplads (140×200 cm) og indbygget klædeskab
  • Udvalgte lejligheder har udgang til egen altan eller terrasse
  • Fleksibelt ophængningssystem med tilkøb af moduler
  • Praktiske stålrør til diverse formål

Se alle plantegninger i boligvælgeren.

Råt, robust og rummeligt

Materialer, der holder

I mikroboligerne smelter æstetik og funktionalitet sammen i et moderne  og sammenhængende udtryk. Mikroboligerne består blandt andet af rå betonvægge og epoxy-gulv, som skaber et urbant udseende. Begge dele er robuste materialer, som er skabt til at holde i mange år. De tåler slitage, har en lang levetid og kræver minimal vedligeholdelse. Derudover fungerer betonvæggene som effektiv lydisolering, så du slipper for at lægge øre til dine naboer på uhensigtsmæssige tidspunkter. 

Hver betonvæg har sin egen unikke farvenuance og struktur, hvilket giver et personligt udtryk. Den lyse træhems tilfører en varm kontrast, der skaber balance i mikroboligen. Ønsker du endnu mere hygge, kan bløde møbler og tekstiler understrege hjemmets karakter – men hvordan du sætter dit eget præg, er helt op til dig.

Få din egen

Terrasse eller altan

Findes der noget bedre end at kunne slå dørene op på en varm sommerdag? Og træde ud i den friske luft? Det gør der vist ikke!

I Sivhuset kan du vælge lejligheder med eget privat udeareal, så du kan skabe dit eget lille udeunivers. Perfekt til grillmad, morgenkaffe og andet hammerhyggelige stunder. Se hvilke lejligheder, der har egen altan eller terrasse, i boligvælgeren.

Flere funktioner

Undgå kompromisser

Hver centimeter har været under lup i Sivhuset. Flere kreative og multifunktionelle løsninger udvider hjemmet hele vejen fra gulv til loft. Dette sikrer blandt andet, at du kan begrænse mængden af medbragte møbler og leve mere bæredygtigt i hverdagen. 

Der er bl.a. opført en hems i træ, som spreder sig ovenpå køkkenet og badeværelset. På hemsen kan du sove, men også opbevare tøj i det indbyggede klædeskab eller læse en bog i siddekrogen. I betonvæggene er der desuden forberedt et ophængningssystem med huller, så du ikke skal bore i de stenhårde betonvægge eller spartle huller ved udflytningen. Du kan købe flytbare moduler ved indflytningen. Der er monteret et flot stålrør i forlængelse af køkkenet, som du kan bruge til alverdens formål.

Interesseliste

Udfyld venligst nedenstående formular for at blive skrevet op på Sivhusets interesseliste. Når du er registreret, sørger vi for, at du modtager nyheder om projektet, så du altid er opdateret.

Venteliste

Udfyld nedenstående formular og kom på vores venteliste.

Fremvisning

Udfyld venligst formularen herunder, hvorefter en af vores medarbejdere vil kontakte dig med henblik på at finde et tidspunkt til en fremvisning.

Trin 1 af 2

Tilmelding til arrangementet:

Boligerne

Interesseliste

Udfyld venligst nedenstående formular for at blive skrevet op på Sivhusets interesseliste. Når du er registreret, sørger vi for, at du modtager nyheder om projektet, så du altid er opdateret.

Åbent hus

Udfyld venligst formularen herunder for at tilmelde dig til et af vores åbent hus-arrangementer i Sivhuset, hvor du bl.a. kan besøge en færdig prøvebolig.

Kontakt os

Skriv din forespørgsel i formularen herunder. Vores medarbejdere gør deres bedste for at besvare din henvendelse hurtigst muligt.